|
Nyt fra GSKF
Galten
Skytteforening
Skydning
Skyde
indbydelser
Konkurrencer og
resultater
Love og
regler
Billeder
Godt at vide
Selskabs-skydning
Børnefødsels-dagsskydning
Køb / Salg
Galten
Sortkrudtskytter
Links

Skydesimulator
| |
Skydning med rem og albue-støtte
Tekst og foto; Tommy S. Haun · Model; Ryan og Dennis Holm.
Denne skydestilling kan anvendes af junior-, dame-, veteran-, og åben-klasse
skytter
Bordet
Skydning med rem og albue-støtte på indendørs er meget afhængig af bordhøjde
og udstyr. Bordet bør være af en sådan art, at det kan justeres i højden, og
bordkanten, der vender ud mod skytten, er skrå i en vinkel på ca. 15-20 grader
i forhold til skudretningen.
Hvis man ikke kan justere bordet i højden, kan man benytte skamler af
forskellig højder til justering af stillingen.
Udstyret
Af udstyr bør man have en god rem, en skydehandske og, hvis man vil ofre det
sidste, en skydejakke, men en ganske almindelig jakke med en påsyet rem / krog
til at holde remmen med er ganske udmærket. Jakken skal dog sidde tæt til
kroppen og helst passe rimelig godt hen over skuldrene, da det er skuldrene, der
bærer riflen, og ikke armen.
Remmen
 |
 |
 |
Træk remmen op over krogen
|
Stram remmen omkring armen
|
Træk remmen ud med venstre hånd
og kontroller trækket på begge remme.
|
Når man sætter remmen på, som vist ovenstående, skal man passe på, at
man ikke får sat remmen forkert fra starten. Mange har en tendens til at
montere remmen på armen uden at tænke over, hvordan den sidder.
Remmen skal sidde solidt omkring krogen og trækkes derefter ud i den samme
vinkel som skydestillingen. Remmen strammes derefter tilpas ind. Den må ikke
sidde for stram om armen. Kontroller, at når man trækker i remmen med venstre
hånd, at den trækker lige meget på såvel den rem der går under armen og som
den rem der går over armen. Den må gerne trække lidt mere på den øverste
rem end på den nederste, dermed risikere man ikke, at man strammer remmen om
pulsåren som sidder på undersiden af overarmen ved biceps-musklen. Pulsen
forplanter sig derefter ud gennem remmen til riflen.
Stillingen
| Grundstillingen er meget vigtig. Derfor skal man altid følge de
retningslinjer der er bestemt for det videre forløb i stillingstræningen.
Når man bygger stillingen op, er det tilrådeligt at starte fra
bunden af. Det første man gør er, at finde højden på bordet man skal
stå ved. Bord-højden skal passe, således at man har 2-3 cm luft fra
bord-kanten til albuerne, som vist på billedet, eller at man kan få
bordkanten til at passe ud for det nederste ribben.
Fødderne skal placeres 5-10 cm fra bordkanten i en vinkel på 15-20
grader i forhold til skudretningen, og med en skulders bredde imellem
dem.
|
 |
Benene skal være strakte, men ikke overstrakte, dvs. at man ikke må få knæene
til at låse fast ved at skubbe dem bagud, dermed spænder man i lårene og kan
ikke slappe af, og man belaster knæene mere, end de har godt af.
Der skal være ligevægt på begge ben. Generelt skal man stå naturligt og
afslappet.
Når man læner sig fremover bordet, anbringer man albuerne foran sig, man
lader venstre arm falde frem i skydestillingen. Venstre arms vinkel skal være
ca. 35 – 40 grader fra underlaget.
Højre hånd lader man falde ned på venstre overarm, dermed finder man
stedet, hvor højre albue skal placeres.
 |
Når albuerne er placeret, kan man kigge ud igennem håndroden, og
hvis man ser skiven ud for hånden, uden at man skal rette alt for meget
på stillingen, ved man, at den er korrekt. Hvis den ikke passer, så
flyt hele kroppen og albuerne efter hvor skiven er, og kontroller det
engang til. |
 |
Først nu kan man tage riflen op, og finde ud af hvor den skal
placeres. Når man løfter riflen op, tager man ved kolbekappen eller
under kind-puden med højre hånd. Venstre hånd skal placeres under skæftet
foran aftrækkerbøjlen og skal i første omgang kun bære riflen. |
 |
Herefter løfter man med højre hånd riflen ind til sig og placer
kolbekappen ind i skulderen, der hvor man kan mærke, at der er en
naturlig hulning i skulderen. (Det kan checkes, ved at strække højre
arm ud og bøje den langsomt ind mod kroppen, samtidig med, at man
holder venstre hånds fingre ind til skulderen ). Det er en god ide, at
se på kolbekappen hver gang man placere den, og mærke efter, at den
sidder samme sted hver gang. |
 |
Venstre hånds placering på skæftet findes ved at skubbe venstre hånd
frem og tilbage på skæftet, samtidig med, at man sigter på skiven. På
den måde finder man højden på stillingen, og hvor håndstoppet skal
placeres.
Håndstoppet skubbes derefter helt hen til hånden. Hvis det er første
gang man prøver, vil det være en god ide, at få en til at hjælpe sig
med det.
|
| Remmen sættes på hånd-stoppet og justeres i længden
til den bærer riflens vægt, uden at man bruger muskelkraft til at
holde den. Kontroller ved, at mærke efter på remmen om den er tilpas
stram. Den må ikke være for løs, men heller ikke for stram. |
 |
Kontroller stillingen ved, at slippe riflen med højre hånd og lade højre
arm falde afslappet ned på bordet. Hvis man stadig sigter på skiven,
er stillingen korrekt og remmen tilpas stram. Hvis sigtemidlerne ikke står
på skiven, skal man flytte på kroppen.
Kontroller stillingen igen.
|
CHECKLISTE
- En skulders bredde mellem fødderne.
- 5-10 cm afstand fra fødderne til bordkant.
- 2-3 cm afstand fra albuer til bordkant.
- Nederste ribben ud for bordkant.
- Venstre arms vinkel på 35-40 grader i forhold til bordflade.
- Højre hånd på venstre overarm for at finde højre albues placering.
- Kontroller placering af kolbekappe i skulderen, HVER GANG.
- Fast tag i pistolgrebet.
- Højre arm skal falde naturligt ned hver gang og helst samme sted hver
gang.
- Hovedet placeres samme sted på kindpuden hver gang og holdes så lodret,
som muligt.
- Remmen må ikke være for løs eller for stram.
- Slap af i skulderen.
- Trykket ind mod skulderen fra kolbekappen skal være lidt større end mod
håndstoppet.
- Slap af i alle muskelgrupper.
|