Galten Skytteforening

 

Nyt fra GSKF

Galten  Skytteforening

Skydning

Skyde

indbydelser

 

Konkurrencer og resultater

Love og regler

Billeder

Godt at vide

Selskabs-skydning

Børnefødsels-dagsskydning

Køb / Salg

Galten Sortkrudtskytter

Links  

  

Skydesimulator

 

 

SALONPATRONEN

Patronens rigtige navn er "cal. .22 long rifle", hvor .22 står for 22/100 engelske tommer. (1 eng. tomme = ca. 25,4 mm). Kalibermål for rifler er altid udregnet efter 1 00 dele engelske tommer.

Salonpatronen består af følgende:

1. hylster
2. projektil
3. tændsats
4. drivladning

Hylsteret består normalt af messing og er fortil krympet fast omkring projektilet.
Projektilet er af bly og vejer ca. 2,7 g. Det er belagt med et fedtstof, som skal virke smørende, når projektilet presses gennem piben samt forhindre luftens ilt i at gå i forbindelse med blyet.

Dette fedtstof er forskelligt fra fabrikat til fabrikat, og vil derfor afsætte forskellige fedtlag i piben. Dette faktum skal man være opmærksom på ved ammunitionsskift. Først efter 5-10 skud er fedtlaget i piben helt udskiftet med det nye fedtstof.

Projektilet er forsynet med et føringsbælte, der er en fortykkelse næsten midt på projektilet. Riffelgangene skærer sig ind i dette føringsbælte og derved opstår et gastæt lukke, så drivladningens gas bliver bag ved projektilet.

Tændsatsen er anbragt i hylstrets krave. Når dette er tilfældet kaldes det at have "randtænding".

Drivladningen, der ligesom tændsatsen ligger inde i hylstret, består af rØgsvagt krudt og er beregnet til at blive antændt af tændsatsen, når denne bliver antændt ved slag fra slagstiften.