|
|
Skydesimulator
|
Liggende skydestillingTekst og foto; Tommy S. Haun · Model; Dennis og Ryan HolmLinksskytter skal læse ordet højre som venstre.Teknisk letDen liggende skydestilling er den stilling hvor man har den største støtteflade og laveste tyngdepunkt. Dog skal man være opmærksom på at man kommer rigtigt ned at ligge, og på nøjagtig samme måde hver gang, ellers vil skudbilledet ændre sig for hver gang man begynder at skyde. Det er vigtigt, at man placerer sig så man kan nå skivetrækket og evt. en kikkert fra den liggende stilling. På den måde undgår man at rejse sig op på albuerne, og kravle frem for at skifte skive, for derefter at kravle på plads igen for at finde stillingen. I de fleste tilfælde kan man ikke finde den rette skydestilling igen, og dermed flytter skud-billedet sig ofte. UdstyretDet vigtigste udstyr er en jakke, rem og en handske. Jakken skal have en krog, rem, eller knap der forhindre at remmen glider ned ad armen. Desuden skal jakken passe godt hen over skulderpartiet, da det også er med til at fastholde remmen samme sted under hele skydningen. Hvis man bruger en gammel skindjakke eller lignende og det gør ondt at ligge på albuerne, så sy lapper på albuerne til beskyttelse, dog skal det være efter Skyttebogens regler i kap. 12 om beklædning .
Læderrem er det bedste at bruge for uøvede da den med tiden bliver blød og smidig og er derfor nem at indstille for både skytten og træneren / instruktøren. En syntetisk rem er kun god til skytter med stor erfaring. Handsken skal gøre stillingen mere behagelig. Den forhindre at rem, håndstop og riffel gnaver mod hånden. Handskens polstring forhindre også at pulsen slår igennem. Har man ikke en rigtig skydehandske, kan en gammel skindhandske eller arbejdshandske bruges. Fingerspidserne må ikke støde på bunden af handsken, hvis det sker, så klip handskens fingerspidser af, men kun det der svarer til det yderste led af fingrene. StillingenRemmen skal sættes på armen/jakken inden man ligge sig ned i stillingen. Remmen skal sidde solidt omkring krogen / armen, og trækkes derefter ud i den samme vinkel som skydestillingen. Remmen strammes derefter tilpas ind. Den må ikke sidde for stram om armen. Kontroller, når man trækker i remmen med venstre hånd, at den trækker lidt mere på den øverste rem end på den nederste, dermed risikerer man ikke, at man strammer remmen om pulsåren som sidder på undersiden af overarmen ved biceps-musklen. Pulsen forplanter sig derefter ud gennem remmen til riflen. Det skal eventuel rettes til når man kommer ned i stillingen at ligge.
Man ligger sig i ca. 15 - 20 grader i forhold til skiven med strakte ben. Hvis man er dame-, eller ny juniorskytte, og ikke har så mange kræfter i armene, kan det være en hjælp at ligge sig ned i ca. 30 - 40 grader i forhold til skud-retningen, dette gør, at man kommer længere over på venstre side, og får venstre arm længere ind under riflen, og man kan dermed bedre bære riflen, men på længere sigt skal man arbejde sig over i de 15 - 20 grader af hensyn til rekyloptagelsen i kroppen samt at det er mere naturligt at placere sig med retningen lige f rem mod skiven, så man ikke vrider sig skæv i kroppen. Nu bøjes højre ben op under kroppen for at løfte højre side af brystkassen / maven fra gulvet. Det giver lettere åndedræt, og vil medvirke til at rekylen går fra skulderen ned gennem kroppen og ud i højre ben. Stillingen vil også føles mere behageligt. Venstre fod/ben skal ligge naturlig og afslappet. Hvis man har støvler eller sko på som er flade i spidsen, skal foden stå lodret, ellers skal hælen drejes ud, mens tåspidsen er i gulvet. Det vigtigste er, at det er naturligt og afslappet. Venstre albue løftes frem , og placeres så venstre arm har en lige linie nede fra venstre ankel op gennem kroppen og ud til venstre håndled. Dette kan være svært at kontroller når man ligger ned, så få en anden til at checke det. Nu ser man ud gennem håndroden på skiven. Hvis skiven står midt over håndroden, så ved man at stillingen er der, hvis skiven står til en af siderne, skal man man flytte hele kroppen rundt om venstre albuespids, man må ikke flytte på venstre albue, så bliver stillingen skæv. Placering af riffel
Kontroller stillingen igen.
CHECKLISTE
| |||||||||||||||||||||||||||||||
|
|