Galten Skytteforening

 

Nyt fra GSKF

Galten  Skytteforening

Skydning

Skyde

indbydelser

 

Konkurrencer og resultater

Love og regler

Billeder

Godt at vide

Selskabs-skydning

Børnefødsels-dagsskydning

Køb / Salg

Galten Sortkrudtskytter

Links  

  

Skydesimulator

 

 

Dagsorden og referat fra bestyrelsesmødet den 14. november 2006

Dagsorden

1.   Godkendelse af dagsorden for 141106 samt referat fra sidste møde

2.   Til orientering

3.   SKV’ere

4.   Økonomi

5.   Ombygning af klublokaler

6.   Kalender

7.   Velkomstfolder

8.   Annonce til Galten Folkeblad

9.   Eventuelt

Tilstedeværende: Bent, Jørgen, Freddy, Ole, & Githa

Fraværende: Arne, Gitte, Jan & Michael

1. Godkendelse af dagsorden for 141106 samt referat fra sidste møde

Dagsorden blev godkendt.

Referatet fra sidste møde blev godkendt.

2. Til orientering

Ole orienterede om, at der forsøgsvis vil være åbent i klubben hver anden torsdag. Det bliver i de lige uger, at der bliver torsdagsåbent.

3. SKV’ere

Alle SKV’ere blev godkendt.

4. Økonomi

Der er lavet en fuldmagt til vores kasserer Gitte Simonsen til banken, således at det kun bliver Gitte, som fremover kan hæve penge i banken.

Der blev kort diskuteret økonomi.

5. Ombygning af klublokaler

Ombygningen er i gang på fulde omdrejninger. Der vil naturligvis blive taget hensyn til klubbens økonomi under ombygningen, men der skal være plads til at de nødvendige materialer kan købes for at færdiggøre arbejdet. Vi har været så heldige, at Frank den tidligere formand, har givet klubben et brugt køkkenarrangement.

6. Kalender

Der vil fremover være en kalender på vores hjemmeside, hvor man kan se, hvornår der er åbent i klubben, og hvornår der afholdes arrangementer m.m. Bestyrelsen vil forsøge at have kalenderen ajourført, så man altid kan se et  kvartal frem.

7. Velkomstfolder

Ole havde lavet et forslag til en velkomstfolder. Folderen kan udleveres når der kommer nye ansigter i klubben. Vi kiggede folderen igennem og redigerede de ting, som vi syntes skulle rettes. Ole vil lave rettelserne.

8. Annonce til Galten Folkeblad

Ole havde lavet et udkast til en annonce, som skal i Galten Folkeblad.

Bestyrelsen kiggede udkastet igennem og kom med forslag til evt. rettelser. Ole laver ændringerne.

9. Eventuelt

Dato for den ordinære generalforsamling bliver: Torsdag den 1. marts 2007 kl. 19.00.

Der blev kigget på et tilbud til en ny internetudbyder. Tilbuddet så lovende ud. Vi vil vende tilbage til emnet en anden gang.

Vi har fået tilsendt nye klassekort. Der blev kort snakket om, hvorledes vi får uddelt klassekortene til medlemmerne. I første omgang vil vi udlevere til de medlemmer, som møder op i klubben. De resterende bliver sandsynligvis fremsendt på et senere tidspunkt, sammen med anden information fra klubben.

Bestyrelsen vil undersøge, om der er interesse for at afholde en julefrokost (kun for voksne) på en af følgende datoer:

Den 12. januar eller den 19. januar 2007.

Prisen vil blive max. 150 kr. for maden.

Der bliver lavet et opslag, som hænges op i klubben, hvor man kan skrive sig på, hvis man er interesseret i at deltage.

Bestyrelsen vil efterfølgende se, hvor stor interessen er for at afholde en julefrokost, og er der nok tilmeldte, så vil der blive afholdt en julefrokost en af de nævnte datoer.

Referent: Githa Hansen