|
|
Skydesimulator
|
Dagsorden og referat fra bestyrelsesmødet den 26. oktober 2006 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for 261006 samt referat fra sidste møde 2. Til orientering 3. SKV’ere 4. Vedtægtsændringer 5. Åbningstider 6. Formidling af åbningstider og firmaskydning 7. Kommunikation 8. Eventuelt Tilstedeværende: Bent, Jørgen, Freddy, Ole, Githa & Jan Fraværende: Arne & Michael 1. Godkendelse af dagsorden for 261006 samt referat fra sidste møde Dagsorden blev godkendt. Referatet fra sidste møde (121006) blev gennemgået punkt for punkt, da vi på forrige møde ikke havde været en beslutningsdygtig bestyrelse. Den samlede bestyrelse godkendte referatet uden yderligere tilføjelser. 2. Til orientering Ole orienterede om, at annoncen vi har haft i Galten Folkeblad vedr. indkaldelse til ekstra ordinær generalforsamling, har vi fået uden beregning, da Galten Folkeblad havde lavet en fejl m.h.t. hvornår annoncen oprindeligt skulle have været i bladet. 3. SKV’ere Der var ingen ansøgninger. 4. Vedtægtsændringer Ole havde lavet er oplæg med forslag til vedtægtsændringer. Bestyrelsen godkendte ændringerne. Vedtægtsændringerne hænger på opslagstavlen i klubben. 5. Åbningstider Da der ikke er vagter nok til, at vi kan have åbent hver torsdag, vil vi i en periode frem til jul, forsøgsvis prøve at holde åbent hver anden torsdag. Ole vil undersøge, om det bliver i lige eller ulige uger, der vil være åbent. Omkring juletid, vil der blive lavet en evaluering på, hvor besøgt torsdag har været i prøveperioden, og der vil derefter blive taget en beslutning, om vi skal fortsætte med at have åbent hver anden torsdag eller om torsdag skal lukkes helt ned. Mandag og onsdag fortsætter som hidtil. Der må skydes pistol kaliber 22 (ingen grovvåben!) om mandag, når riffelskydningen er færdig. 6. Formidling af åbningstider og firmaskydning Bestyrelsens besluttede, at der skal indrykkes en annonce i Galten Folkeblad, hvori vi vil informere om vores åbningstider samt oplyse om muligheden for firmaskydning. Ole vil lave et udkast til en annonce. Vi har fået endnu en henvendelse om firmaskydning. 7. Kommunikation Vi skal blive bedre til at huske at informere alle, hvis f.eks. at der skydes i Stjær Grusgrav i stedet for i klubben en aften. Det vil være en idé også at sætte en seddel op på klubbens fordør, hvis skydningen er flyttet udendørs, eller hvis klubben er lukket en aften. Der blev snakket om, at opslagstavlen bør gøres mere overskuelig f.eks. dele tavlen op i sektioner, hvor hver sektion omhandler noget bestemt. 8. Eventuelt Der blev kort snakket om udsugningen på skydebanen. En af grundene til at udsugningen ikke virker optimalt kan muligvis være, at indsugningen af frisk luft foregår klods op af det sted, hvor udsugningen er. Det skal kigges på. Ole og Jørgen kom med nogle forslag til forbedringer af udsugningssystemet, således at udsugningen bliver mere ensartet på banen. Klubben mangler en intern ”postkasse”, hvor medlemmerne kan komme med deres ideer, ris eller ros. Freddy har muligvis en postkasse, som vi må få. Postkassen skal ophænges et sted, hvor medlemmet anonymt kan ilægge sin seddel. Der blev snakket om, at klubbens logo godt kunne trænge til at blive fornyet. Der blev forslået, at vi kunne afholde en konkurrence om at lave et logo til klubben. Ganske kort blev der talt om børneattester. Der er forslag om, at der på børneskytterne oprettes et personligt kort på hver enkelt. Kortet kan f.eks. indeholde informationer om jakkestørrelse, riffelnummer, armens indstillingslængde, andre ting der skal tages hensyn til m.m. Referent: Githa Hansen
|
|
|