|
|
Skydesimulator
|
Dagsorden og referat fra ekstraordinært bestyrelsesmødet, den 21. september 2006 Dagsorden 1. Kasserer 2. Ekstraordinær generalforsamling 3. Økonomi 4. Møde med René Sørensen, Gyvelhøjskolen 5. Eventuelt Tilstedeværende: Ole, Lars, Bent, Githa, Michael, Arne, Freddy & Jan Fraværende: Jørgen 1. Kasserer P.g.a. uenighed i de nye tiltag, som bestyrelsen har valgt, har Lars (kassereren) valgt at fratræde sin post i bestyrelsen med øjeblikkelig virkning. Lars har afleveret det meste af regnskabet til klubbens formand. 2. Ekstraordinær generalforsamling Da bestyrelsen står uden kasserer, skal der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling. Generalforsamlingen vil finde sted torsdag den 26. oktober 2006 kl. 19.00 i skytteforeningens klublokale. Michael vil sørge for, at der bliver indrykket en annonce i Galten Folkeblad. Annoncen om skal være i bladet den 11. oktober 2006, således at vi overholder tidsfristen for varsling af den ekstraordinære generalforsamling. Ole oploader informationen om den ekstraordinære generalforsamling på klubbens hjemmeside, og det vil blive hængt opslag op i klubben. Følgende bliver ændringsforslag til de nuværende vedtægter (der tages forbehold for, at nedenstående muligvis ikke, er den helt rette ordlyd): 1. Kassereren udpeges af generalforsamlingen 2. Kassereren behøver nødvendigvis ikke være medlem af bestyrelsen, men skal dog være medlem af Galten Skytteforening. 3.
Mulighed for at blive oprettet som passiv medlem af Galten
Skytteforening. Klubbens formand Ole var ikke enig i, at det var en god idé, at kassereren ikke skulle være fast medlem af bestyrelsen (punkt 2). Ole udarbejder et forslag til ændring af vedtægterne i henhold til bestyrelsens beslutning. 3. Økonomi Bestyrelsen udvalgte Ole til at være det bestyrelsesmedlem, som midlertidig har fuld råderet over foreningens bankkonto. Ole fik samtidig bestyrelsens samtykke på, at han må oprette en kassekredit på max. kr. 30.000. Alle tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer underskrev en fuldmagt. I et forsøg på at gøre det så overskueligt for den kommende kasserer, har bestyrelsen besluttet, at vi indtil videre administrer klubbens økonomi på følgende måde: hver gang klubben er åben, laves der en separat konvolut, hvori dagens omsætning samt regnskabsbilag ilægges. Hvis der tages penge af dagens omsætning til køb af varer, noteres det på en seddel, som lægges i konvolutten. På konvolutten noteres dato samt underskrift fra den/de pågældende person/person, som på vagtaftnen har administreret kassen. 4. Møde med René Sørensen, Gyvelhøjskolen Ole skal afholde et møde med Renè Sørensen, som er pedel på Gyvelhøjskolen, mandag den 25. september kl. 10.00. På mødet skal der bl.a. drøftes omfanget af vandskaden, dækker skolens forsikring, skal vi have vores egen forsikring i fremtiden, hvorledes kan vi mindske skaderne i tilfælde af endnu et tilfælde af vand i kælderen m.m. René vil også få udleveret en telefonliste over bestyrelsesmedlemmerne, så han kan få fat på en fra bestyrelsen, hvis han får behov for det. 5. Eventuelt Der blev gjort opmærksom på, at der hverken på klubbens hjemmeside eller i klubben, står skrevet prisen samt forklaringen på, hvad et familieabonnement er. Ole vil sørge for, at det bliver ændret. Referent: Githa Hansen |
|
|