|
|
Skydesimulator
|
Dagsorden og referat fra bestyrelsesmødet den 14. september 2006 Dagsorden 1. Kontingent 2. Børneattest 3. Nøgler – brikker – koder 4. Våbeneftersyn 5. Regnskab 6. Åbningstider 7. Dato/datoer for bestyrelsesmøder 8. Computere/SH Skytte/Regnskabsprogram 9. Omegnsturnering 10. Kaffe 11. Salg af Winchester til Sortkrudtsforeningen 12. Opsamling af gamle medlemmer 13. Web-siden 14. Boks til SKV’ere, ammunition m.v. 15. Udsugning Tilstedeværende: Ole, Lars, Bent, Githa, Jørgen, Michael & Jan Fraværende: Freddy & Arne 1. Kontingent Der er ingen beslutning om at børnekontingentet skal være på minimum kr. 250 for at få tilskud. Hvis regler bliver ændret, vil vi blive orienteret om dette via høring og bekendtgørelse. 2. Børneattester Bestyrelsesmedlemmer har alle underskrevet en børneattest. Andre medhjælpere i klubben som har med børn at gøre, skal også udfylde en børneattest, med mindre dette allerede er gjort. 3. Nøgler – brikker - koder Nøgler, brikker og koder blev udleveret. Nøgleseddel blev udfyldt og underskrevet for hver modtager. Bent forklarede om de udleverede nøgler og brikken, oplyste koder samt viste hvordan våbenskabet åbnes. Bent fremviste også, hvorledes brikken fungerede. 4. Våbeneftersyn Indkaldelse til våbeneftersyn er blevet udsendt til de relevante personer. Datoerne er som tidligere aftalt: onsdag den 20. september og mandag den 25. september 2006. Har man ikke mulighed for at møde frem på en af de nævnte datoer, skal der rettes henvendelse til Ole. Overholdes disse regler ikke, udskrives der en SKV5! 5. Regnskab Efter en diskussion om regnskab mv. valgte Lars at trække sig fra bestyrelsen og sit hverv som kasserer. Galten Skytteforening står derfor p.t. uden en kasserer. (er der blandt medlemmerne en der vil påtage sig hvervet, bedes vedkommende at kontakte formanden) Klubben skal have en nem konto, vi tager punktet op på et senere møde. Den resterende bestyrelse besluttede at gå videre med de sidste punkter på dagsorden, hvorefter mødet fortsatte. 6. Åbningstider Der blev forslået og vedtaget følgende åbningstider for klubben: Sommersæson (ca. 15. april til 15. oktober) Mandag: Gevær kl. 18.00 – 21.00 Børn samt voksne (*) Tirsdag: Gevær og pistol kl. 18.30 til solnedgang Børn samt voksne (*) (Skydebanerne i Skanderborg) Onsdag: Pistol kl. 18.30 eller efter aftale Voksne (*) (Stjær Grusgrav) (*) = se tidligere referat Vintersæson (ca. 16. oktober til 14. april) Mandag: Gevær kl. 18.00-21.00 Børn Onsdag: Pistol kl. 19.00-21.00 Voksne Torsdag: Familieaften Gevær kl. 18.30 – 19.30 Børn har fortrinsret Pistol (cal.22) kl. 19.30 – 21.00 Voksne/børn Pistol (grov) kl. 20.00 – 21.00 Voksne Githa laver en vagtplan. Forsøgsvis hænges en blank vagtplan op i klubben, hvorpå man selv kan skrive sig på til de vagter, man gerne vil have. Githa korrigerer vagtplanen og udlevere den til de involverede. 7. Dato/datoer for bestyrelsesmøder Der er tidligere bestemt, at bestyrelsesmøderne altid falder den 2 torsdag i hver måned. Datoen for det kommende møde indskrives i hvert referat (se under punktet evt.). Der blev vedtaget, at vi i vinterhalvåret (november, december, januar, februar, marts og april) flytter møderne til om tirsdagen, og i sommerhalvåret afholdes møderne om torsdagen. 8. Computere/SH-Skytten/Regnskabsprogram Punktet udsættes til næste møde. 9. Omegnsturneringen Githa orienterede kort om mødet. Som noget nyt er der på prøve kommet festskydning med i turneringen. Festskydningen er stående skydning, og er åben for BK-, Junior- og Ungskytter op til 21 år. Præmien bliver en vandrepokal, som altid skal vandre rundt. Vinderen bliver den, som vinder flest konkurrencer. Der blev ophængt en liste over turneringsdatoer i klubben. Første dato bliver den 4. november 2006 i Odder. 10. Kaffe Der blev besluttet, at hvis man ønsker at drikke kaffe i klubben en aften betales kr. 5,00 for kaffe hele den pågældende aften. Personer som har vagt, eller som hjælper til må den pågældende aften drikke kaffe uden beregning. Michael var ikke enig i denne beslutning. 11. Salg af Winchester til Sortkrudtsskytteforeningen Sortkrudtsforeningen er en del af Galten Skytteforening og må f.eks. gerne benytte Stjær Grusgrav. M.h.t. våbnet vi har i Aalborg, blev det aftalt, at Bent vil kontakte Jan Poulsen, for at høre om vi må stå som ejer af våbnet, og udlåne det til Sortkrudtsforeningen, således at vi kan opbevarer våbnet i vores våbenskab. Hvis dette kan lade sig gøre, vil vi forsøge at få våbnet hjem hurtigst muligt. Vi vender tilbage til punktet på næste møde. 12. Opsamling af gamle medlemmer Medlemmer som ikke har betalt kontingent kontaktes pr. telefon for at høre, om de stadig ønsker at være medlem. 13. Web-siden Punktet udsættes til næste gang, da Ole som er web-master er gået videre til andet møde. 14. Boks til SKV’ere, ammunition m.v. Bestyrelsen var positiv til forslaget om indkøb af en boks til bl.a. ammunition. Punktet tages op næste gang. 15. Udsugning Punktet blev udsat til næste møde. Evt. Der blev talt om, at vi skal have nogle regler for deltagelse i omegnsturneringen. Punktet vil blive taget op på næste møde. Der er lavet aftale om, at baneinspektion seneste skal foregå i uge 43. Klubben har stort set de fleste materialer til genopbygningen af bagvæggen. En ansøgning om endnu et våben blev behandlet og accepteret. Næste møde bliver: torsdag den 12. oktober kl. 18.30 – 21.00, med mindre at der skal afholdes ekstra ordinær generalforsamling inden. Punkterne 5, 8, 11, 13, 14 & 15 genoptages på næste møde. Referent: Githa Hansen |
|
|