Galten Skytteforening

 

Nyt fra GSKF

Galten  Skytteforening

Skydning

Skyde

indbydelser

 

Konkurrencer og resultater

Love og regler

Billeder

Godt at vide

Selskabs-skydning

Børnefødsels-dagsskydning

Køb / Salg

Galten Sortkrudtskytter

Links  

  

Skydesimulator

 

 

 

Referat af bestyrelsesmøde:

Dagsorden og referat fra bestyrelsesmødet den 29. august 2006

Dagsorden

1.   Opgaver

2.   SKV

3.   Børneattest

4.   Nøgler – brikker – koder

5.   Kontingent

6.   Aktiviteter og åbningstider

7.   Våbeneftersyn

8.   Dato/datoer for bestyrelsesmøder

9.   Kaffe

10. Firmaarrangementer

11. Salg af Winchester til Sortkrudtsforeningen

12. Web-siden

13. Computere/SH Skytte/Regnskabsprogram

14. Opsamling af gamle medlemmer

15. Boks til SKV’ere, ammunition m.v.

16. Udsugning

Tilstedeværende: Ole, Lars, Bent, Githa, Jørgen, Arne, Michael & Jan

Fraværende: Freddy

1. Opgaver

Fordeling af arbejdsopgaver indenfor bestyrelsen:

Ole (formanden) står for våben og våbenkontrol, SKV’er, børneskydning & indkøb af ammunition.

Bent (næstformanden) står for baneadministration, indkøb af ammunition & SKV’er.

Lars (kasserer) står for økonomi & varekøb.

Githa (bestyrelsesmedlem) står for børneskydning, referater & vagtplan.

Jørgen (bestyrelsesmedlem) står for bane- og lokalevedligeholdelse.

Arne (bestyrelsesmedlem) står for pistolskydning.

Michael (suppleant til bestyrelsen) står for pistolskydning.

Bestyrelsen vil undersøge, om Birgit (tidligere bestyrelsesmedlem) vil stå for Danske Bank Cup samt dameskydning, samt om Bjarne (tidligere hjælper) vil stå for herreskydning.        

2. SKV

SKV 1 blev underskrevet for godkendelse af bestyrelsesmedlemmer.

Alle SKV ansøgninger skal fremover behandles på bestyrelsesmøder, ligegyldig om ansøgeren har en SKV i forvejen. SKV’ere behandles på først bestyrelsesmøde efter medlemmet har underskrevet ansøgningen samt betalt.

3. Børneattest

Alle underskrev tilladelse til indhentning af oplysninger (børneattesten).

4. Nøgler – brikker - koder

De tilstedeværende som havde nøgler og brikker til klubben, afleverede dette.

Før udlevering af nøgler samt nøglebrik skal en nøgleseddel udfyldes af udlever samt modtager.

Alle koder nulstilles, og der laves nye koder til brikkerne før udleveringen.

Alarmopkald går fremover til Bent og Ole.

5. Kontingent

Der er muligvis kommet nye regler for, hvor højt børnekontingentet skal være for at få tilskud.

Arne undersøger reglerne ved Galten Kommune.

Punktet genoptages, hvis der er kommet nye regler.

6. Aktivitet og åbningstid

Børneskydning foregår mandag i tidsrummet kl. 18.00-20.00 samt på skydebanen i Skanderborg tirsdag i tidsrummet kl. 18.30 til solnedgang, så længe sæsonen er.

Voksenskydning foregår mandag i tidsrummet kl. 20.00-21.00, hvis banerne er ledige før kl. 20.00, må de naturligvis benyttes før kl. 20.00. Desuden er der skydning på skydebanen i Skanderborg tirsdag, i tidsrummet kl. 18.30 til solnedgang, så længe sæsonen er.

Pistolskydning foregår på skydebanen i Skanderborg tirsdag i tidsrummet kl. 18.30 til solnedgang, så længe sæsonen er. Desuden benyttes Stjær Grusgrav onsdag i tidsrummet kl. 19.00-21.00.

Skoleskydningen er nyt for os, vi afventer at få materiale/mere viden om skoleskydningen. Når materialet er modtaget, vil vi invitere skolebestyrelserne fra skolerne i Galten Kommune på et besøg i klubben. Her vil vi informere om fordele ved at gå til skydning, f.eks. kan skydning fremme ens koncentrationsevne. Desuden vil vi lade dem se og afprøve en skydning, så de på den måde får indblik i, hvordan skydningen foregår, og hvad der er af regler m.m.

Vagtplaner udarbejdes af Githa

7. Våbeneftersyn

Der vil være våbeneftersyn onsdag den 20. september og mandag den 25. september 2006 i klubben. Der vil blive fremsendt brev til de medlemmer, der ejer våben, om mødedatoerne. Fremvises våbenet/våbnene ikke på en af de 2 mødedatoer, og er der ikke er lavet en særskilt aftale med formanden, vil der blive fremsendt en SKV 5.

8. Dato/datoer for bestyrelsesmøder

Der blev aftalt, at der afholdes bestyrelsesmøde 1 gang pr. måned, altid i den 2 uge af måneden og med fast ugedag torsdag. Mødetidspunkt fremover er sat til: kl. 18.30 – 21.00.

Næste møde vil finde sted torsdag den 14. september kl. 18.30 - 21.00.

10. Firmaarrangementer

Bestyrelsen blev enig om, at det var en god idé, at arrangere firmaarrangementer.

Der skal minimum være 5 deltagere og max. 21 deltagere.

Der må ikke drikkes nogen former for alkohol inden eller under skydningen! Berusede personer kan under ingen omstændigheder deltage i skydningen!

Forslag til pris:

Skydning med riffel + en instruktør demonstration af pistolskydning incl. kaffe og en øl efter endt skydning kr. 100,- pr. deltagere.

Skydning med riffel + en instruktør demonstration af pistolskydning + skydning med pistol (kaliber 22) incl. kaffe og en øl efter endt skydning kr. 150 kr. pr. deltagere.

11. Salg af Winchester til Sortkrudtsskytteforeningen

Våbnet kostede fra nyt kr. 7.415, men vil i en nuværende salgssituation have en værdi af kr. 4.000 – 4.500. Leo (Aalborg Våbenhandel) vil kun give os kr. 3.500 for våbnet, hvis han skal købe det tilbage.

Der blev aftalt, at klubben vil tilbyde Sortkrudtsskytteforeningen, at de kan købe våbnet til kr. 3.500. Der kan godt arrangeres en fornuftig afdragsordning.

Sortkrudtsskytteforeningens våben må iflg. reglerne ikke opbevares i samme våbenskab, hvor Galten Skytteforening har sine våben. Det vil derfor være nødvendigt for Sortkrudtsskytteforening at investerer i et godkendt våbenskab før evt. køb af våbnet.

Ole tager en snak med formanden for Sortkrudtsskytteforeningen.

13. Computere/SH Skytten/Regnskabsprogram

Computeren som blev indkøbt med hensigt på, at skulle kunne køre SH Skytten, virker ikke efter hensigten. Det menes, at det ikke er programmet (SH Skytten) der er noget galt med, men derimod computeren. Sælgeren af computeren har udover betalingen af computeren også modtaget penge for at installere og gøre SH Skytten køreklar. Da denne ydelse ikke er blevet opfyldt tilfredsstillende, vil Ole kontakte sælger, for evt. at få købet annulleret eller få et afslag i prisen.

P.g.a. problemer med at køre SH Skytten, har Lars (kassereren) ikke haft mulighed for at indtaste regnskabet på computeren.

Bestyrelsen fandt det yderst nødvendigt at få regnskabet op at køre m.m., og det blev derfor besluttet at investere i et nyt regnskabsprogram til Lars til en værdi af kr. 2.500 incl. support.

Evt.

Der blev talt om, at vi skal revurdere den tidligere bestyrelses beslutning om, at opsige lejen af banen ved Skanderborg. Der blev besluttet, at vi tager punktet op, når sæsonen i Skanderborg er slut, da vi så kan se, om der har været mere interesse for benyttelse af banen.

P.g.a. klubbens nuværende økonomiske situation, blev vi enige om, at Ole og Lars vil gå i banken og søge om en kassekredit på kr. 30.000.

Der skal være eftersyn af klubbens baner, hvilket vil kræve, at bagbeklædningen på banerne skal tages ned, så banerne kan checkes bag pladerne. Der skal efterfølgende sættes nye plader op på væggen. Jørgen vil lave et overslag over, hvad der skal bruges af materialer.

Der blev snakket om, at hvis klubben har våben, der skal sælges, skal der afholdes en auktion. Der skal sættes opslag op i klubben, og det skal fremgå af hjemmesiden, hvornår auktion finder sted. Der skal været et minimumskrav på våbenets salgspris, og våbenet skal sælges til højst bydende.

Sidst blev det besluttet, at vi på bestyrelsesmøderne fremover kun behandler det, som står på dagsorden dog med undtagelse af opståede hastesager, som ikke kan vente. Punkterne til dagsorden skal gives til Ole seneste 2 dage før bestyrelsesmødet.

Punkterne 9, 12, 14, 15 og 16 udsættes til næste bestyrelsesmøde.

Referent: Githa Hansen